Borneo vol. II

Efter at have været nogle dage ved Mount Kinabalu tog vi igen ned i varmen. Vi tog en bus ud mod Sandakan, hvor vi havde planer om at bo i Sepilok, der er en lille flække 20 km udenfor Sandakan. Det var en smuk tur, der i starten omkring bjerget var ret snoet og med oprindelig vegatation, men efterhånden som vi nærmede os Sandakan blev terrænet mere og mere fladt og den oprindelige vegatation blev afløst af oliepalmer. I flere timer kørte vi gennem terræn medoliepalmer så langt øjet rakte. Ind imellem lå der så en ”oliemølle” og der var adskillige store tankvogne med palmeolie på vejen.

Efter 4-5 timer nåede vi Sepilok. Hovedattraktionen (=den eneste attraktion) i Sepilok er et rehabiliteringscenter for orangutaner. Her plejer og passer de tilskadekomne og svage orangutaner og fodrer dem på en platform junglen. Som tilskuer kan man komme ind i regnskoven og overvære disse fodringer på kort afstand. Vi overværede en morgen- og en eftermiddagsfodring og så i begge tilfælde flere orangutanger. Der kom flere orangutanger med unger ved begge fodringer. Når orangutangerne så var færdige med at blive fodret og de to ”dyrepassere” var gået begyndte et sandt cirkus: Masser af makakaber, både lang- og korthalede, kom for også at få del i resterne efter festen. Alle kneb gjaldt i kampen om maden og makakaber er ikke så lidt frække.

Det passer ikke helt at orangutanerne var eneste attraktion – i hvert fald ikke, hvis vi spørger børnene. Vi boede nemlig på et resort med swimmingpool! Vi har ikke boet luksuriøst ret mange steder, mens vi har været afsted og det var første sted med swimmingpool – det var en attraktion! Det var også en dejlig pool med både børne- og voksenbassin og en rutchebane. Og bedst af alt: Vi havde den for os selv.

Fra Sepilok tog vi på en to-dages tur ind til Kinabatangan-floden. Mens vi om morgenen ventede på bilen, der skulle køre os dertil, så vi et pygmæ-egern, der kravlede rundt i træerne. Efter hvad vi har læst, skulle det være verdens mindste egern, og vist kun findes på Borneo. På køreturen dertil gjorde vi holdt ved Gomantanggrotten. Grotten ligger, så man skal gå en lille tur gennem regnskoven for at komme dertil. På denne lille tur så vi lige foran grottens indgang en orangutan, der sad i et træ og sov med sin unge. Den var ikke så tæt på, som dem vi havde set i centeret, men til gengæld var denne ”rigtigt” vildtlevende.

Inde i grotten stank der. Stanken skyldtes, at der lå et metertykt lag fuglelort. Heldigvis var der gangbroer, man kunne gå på. Hvis ikke man synes et tykt lag fuglelort i sig selv er ulækkert, blev det lige en tand mere ulækkert af, at der var så mange kakerlakker, at fuglelortlaget simpelthen så levende ud. Og det var kakerlakker i alle størrelse. Bl.a. var der en speciel slags af ”kæmpe-kakerlakker”. Inde i grotten var der rigtig mange fugle (sejlere) og flagermus. I Asien (Kina især) er fugleredesuppe en stor og dermed dyr delikatesse. Denne suppe laves af reder fra netop disse sejlere, hvis reder udelukkende er lavet af spyt og uden kviste, blade, fjer o. lign. I og med, at det er en dyr delikatesse, er der selvfølgelig også folk, der vil gå langt for at indsamle disse reder. Så ude ved grotten boede der en flok unge mænd, der levede af at kravle op i loftet af grotten (ca. 50-70 m over jorden) og indsamle reder. Vores guide fortalte os, at et kilo af disse reder ville indbringe, hvad der svarer til flere tusind danske kr. Det er vel unødvendigt at fortælle, at dette arbejde foregik uden nogen videre sikkerhedsforanstaltninger. Vi blev fortalt, at alene inden for det seneste år, var ti mænd blevet dræbt ved at falde ned. Så det er selvfølgelig af etiske grunde, vi ikke har smagt fugleredesuppe.

Da vi nåede frem til Kinabatanganfloden, blev vi installeret i vores lodge lige ved floden og om eftermiddagen skulle vi på vores første sejltur på floden. Det var en begivenhedsrigstur. Ikke længe efter starten fik vi et kort kig på en halvstor krokodille, inden den dykkede ned og forsvandt i det mudrede vand. Og snart efter sad den første næseabe i et træ lige ud til floden. Dette var dog kun en hun (eller en ung han), så næsen var ikke så imponerende, som den kunne have været. Men efter nogen tid nåede vi frem til en rigtig flok næseaber, der hyggede sig i et stor træ. Og her var der flere hanner med imponerende næser. Vi fik også set langhalede makakaber (igen igen), masser af næsehornsfugle og et par stykker af den sjældne Storm`s Stork (til Jacobs store begejstring). Efter et par timers sejlads gik det retur mod lodgen, da der pludselig stod en flok på mindst fire elefanter ved bredden! En art, man skal være temmelig heldig for at se på Borneo, så vi var selvfølgelig begejstrede. Vi lå længe stille på floden, mens vi kiggede på elefanter, og mørket faldt på, men til sidst gik det retur mod lodgen og aftensmaden.

Efter aftensmaden skulle vi ud på endnu en sejltur – en natsafari. Med projektøren spejdende efter liv gik det nu i den modsatte retning ad floden. Der var dog lidt længere mellem snapsene på denne tur. Vi fik korte kig på et par små krokodiller, en slange (der hang i træerne ude over floden) og en ugle, der hurtigt lettede og forsvandt. En anden ugle (Buffy Fish Owl) var der mere held med – den blev siddende i træerne over floden og kunne betragtes længe og tæt på. Også et par isfugle, der sad og sov, kunne vi komme rigtig tæt på. På hjemturen tog vi lige et smut forbi elefanterne, der stadig var på stedet. Det var en flot sejltur i stille vejr og måneskin, men stemningen blev ødelagt lidt af bådens larmende motor.

Næste morgen skulle vi tidligt op og ud på sejltur kl. 6:30. Dette blev dog desværre ikke en gentagelse af succesen fra den første sejltur. Vi startede i tørvejr, men snart væltede de mørkegrå skyer ind over floden, og regnen væltede ned. Og det blev den ved med. Så turen blev afbrudt, da vi alle efter nogen tid var blevet temmelig våde (læs drivende våde!), og der ikke var nogen udsigt til opholdsvejr. Vi fik tørt tøj på, og så gik turen snart retur mod Sepilok, hvor børnene glædede sig til at komme en tur i poolen. (Og det kom de – i regnvejr endda!).

Vi sov nu en enkelt nat mere i Sepilok, hvorefter vi tog bussen 6 timer retur til Kota Kinabalu, hvorfra vi næste dag skulle flyve til Johor Bahru på Malaysia-halvøen. På denne tur regnede det en del og vi så adskillige oliepalmeplantager stå under vand. Senere læste vi i avisen, at i byen Lahad Datu, der lå i nærheden, var 1300 mennesker blevet evakueret pga. oversvømmelser. Så efter, hvad vi kan dømme, har vi været meget heldige med vejret på Borneo. Det var kun vores sidste tur på Kinabatangan, der blev spoleret. Og efter hvad vi ellers har læst og hørt er det vist nådigt sluppet.

Billede taget fra bussen mod Sandakan.

Billede taget fra bussen mod Sandakan.

Genudsat orangutan med unge, Sepilok rehab. center.

Genudsat orangutan med unge, Sepilok rehab. center.

Børnene nød swimmingpoolen...

Børnene nød swimmingpoolen...

Fra sejlturen på Kinabatangan (fra knap så bred biflod).

Fra sejlturen på Kinabatangan (fra knap så bred biflod).

Borneo-pygmæ-elefant ved Kinabatangan.

Borneo-pygmæ-elefant ved Kinabatangan.

Næseabe ved Kinabatangan.

Næseabe ved Kinabatangan.

Advertisements

En kommentar to “Borneo vol. II”

  1. http://www.booking.com/city/th/ban-bang-chalong.html?aid=368342 Says:

    Wow, that’s what I was looking for, what a information!

    present here at this website, thanks admin of this site.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: