Borneo vol. I

Kota Kinabalu
På Borneo er der varmt – meget varmt! Vi mærkede det allerede, da vi landede med flyet i byen Kota Kinabalu kl. 8 om aftenen. Vi synes de ca. 30 grader på Palawan var varmt, men 30 grader på Borneo er bare varmere! Vi vurderede ellers luftfugtigheden på Palawan til noget nær de hundrede, men måske tog vi fejl..?

Vi var to nætter i Kota Kinabalu, der er hovedbyen i provinsen Sabah. Byen var vi ikke ret imponerede af. Den var jævnt kedelig. Der var et lidt spændende marked med souvenir og lidt tørrede fisk, blæksprutter og søheste ved havnen, men ellers var der ikke noget spændende. Men der var mange rotter – heldigvis så vi dem kun på gaderne. Men det er egentligt ikke overraskende, da der er åbne kloakker langs alle veje.

Mount Kinabalu
Efter et par nætter i KK begav vi os med bus væk fra kysten. Vores første stop var Mount Kinabalu National Park, hvor vi sov tre nætter på et glimrende lodge, Hill Lodge. Det var en smuk to timers tur dertil af snoede bjergveje og med flotte udsigter. Desværre har Freja ikke så nemt ved cocktail’en snoede veje og busser…

Det første, der slog os, da vi arriverede ved National Parken, var kulden. Det var jo koldt! Vi var nødt til at grave dybt ned i vores rygsække og finde de lange bukser og de langærmede bluser frem. Temperaturen var nok nede omkring 20-22 grader! Og ja Mona, det bliver sikkert rigtig svært at komme hjem… Temperaturen var dog forventelig, da dagsgennemsnittet er omkring de 20 grader. Lodgen lå trods alt i godt 1500 meters højde.
Mht. nedbør har vi vist været heldige. Vi har læst om adskillige, der har været ved bjerget og bare oplevet regn, regn og atter regn. Og vi havde ydermere hørt, at det denne januar skulle være ekstra slemt med 50 cm vand i gaderne til tider. Men altså foreløbigt har vi ikke oplevet regn af betydning på Borneo. Syv-ni-tretten – det kan ændre sig, når vi når Sandakan.

Da vi først kom til vores lodge kiggede vi forgæves efter bjerget, der ellers burde stikke op med sine godt 4000 m. Men vi tænkte, at det sikkert godt kunne skjule sig bag nogle af de andre toppe i området. Vores forbavselse var dog noget stor, da skyerne lettede lidt og bjerget åbenbarede sig ganske tæt på. Om morgenen var vejret klart og vi havde den smukkeste udsigt over bjerget fra vores terrasse, men i løbet af nogle timer lukkede skyerne tæt sammen om toppen og bjerget ”forsvandt”. Dette gentog sig hver dag.

Vi må indrømme det med det samme: Vi besteg ikke bjerget. Vi prøvede ikke engang på det. Det nærmeste vi kom på det var Jacob, der var oppe i godt 2700 meters højde på udkig efter spændende fugle.

Mens Jacob tog sig af ”bjergbestigningen” besøgte resten af familien en botanisk have, der lå som en del af National Parken. Det var dog lidt en skuffelse: Vi betalte entre (ca 18 dKr i alt) og kom ind i et afspærret område med nogle fine stier, men hvor botanikken altså stort set ikke var anderledes end i resten af området. Ikke fordi, det ikke var spændende nok: Der var et væld af forskellige træer og buske og mange planter og bregner, der voksede på træerne. Men hele området var i forvejen spækket med gode og mindre gode stier i alle længder fra 350 m til 6 km og en del vandløb, man kunne gå langs og gå over. Så meget fascinerende natur generelt, men tomlen ned til den botaniske have.

Seneste nyt
Vi er nu tilbage i Kota Kinabalu efter at have været ovennævnte steder samt ude ved Sandakan. Internettet på Borneo er ikke at råbe hurra for, så billeder fra ovenstående indlæg samt fra Sandakan (hvor vi så både orangutanger, næseaber, krokodiller, elefanter og mange fugle), kommer (måske!) senere. I morgen, torsdag, flyver vi fra Borneo…

6. februar: Så er der også lagt lidt billeder på…

Udsigten til Mount Kinabalu tidligt om morgenen.

Udsigten til Mount Kinabalu tidligt om morgenen.

Udsigten til Mount Kinabalu først på formidagen.

Udsigten til Mount Kinabalu først på formidagen.

Hvor blev bjerget af? Udsigten det meste af dagen.

Hvor blev bjerget af? Udsigten det meste af dagen.

Jeppe og Rikke i den botaniske have, Kinabalu National Park.

Jeppe og Rikke i den botaniske have, Kinabalu National Park.

Vi har stadig til gode at se en ægte Rafflesia.

Vi har stadig til gode at se en ægte Rafflesia.

Jeppe og Freja ved orkidehækken ved Hill Lodge.

Jeppe og Freja ved orkidehækken ved Hill Lodge.

Advertisements

En kommentar to “Borneo vol. I”

  1. http://www.booking.com/city/th/pang-mapha.html?aid=368342 Says:

    I don’t even know how I ended up right here, but I assumed this submit used to be great.
    I do not recognise who you’re however certainly you are going to a
    famous blogger for those who are not already. Cheers!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: