Turen til Bohol – Nuts Huts

Vi er nu på Bohol på Filippinerne. Det var en lang tur – tre dages rejse – at komme hertil. Vi forlod Krabi med bus mandag d. 5. januar kl. 6:45. Først gik turen med minibus ned gennem Sydthailands endeløse plantager med gummitræer og oliepalmer. Videre til Hat Yai, hvor vi skiftede til en rigtig ”VIP”-bus, der skulle bringe os den sidste del af vejen til Kuala Lumpur. I løbet af eftermiddagen krydsede vi grænsen til Malaysia, der umiddelbart – set fra bussen – virkede rigere og mere velorganiseret end Thailand. Vi ankom til Kuala Lumpur ved 22:30-tiden og fandt en taxi, der kunne køre os til lufthavnen (der ligger ca. en times kørsel fra byen). Efter lidt disputs undervejs med taxichaufføren (som ville have flere penge, både da vi passerede betalingsanlæg på motorvejen, og da han fandt ud af, at vi skulle til LCC-terminalen og ikke den ”rigtige” lufthavn (afstanden var den samme, men det var jo ikke sikkert, vi vidste det…) – begge gange kom det automatisk ”give me ten dollars more”…). Vi var i lufthavnen omkring midnat og fandt til ungernes store fornøjelse ud af, at LCC-terminalen, som vi skulle flyve fra, havde en MacDonalds. Så vi var på MacDonalds lidt efter midnat! Vi var nu også alle sultne, da det med at holde længere pause, så man kan nå at få lidt mad, tilsyneladende ikke bruges på lange busture i Thailand og Malaysia. I hvert fald var der kun én pause ved 15:30-tiden, hvor vi skulle klare morgen-, middags- og aftensmad… Efter at have fået lidt at spise fik nogen af os et par timer på øjet i lufthavnen, inden vi skulle flyve til Manila tidligt næste morgen. Det var et kort besøg i Malaysia denne gang, men vi vender snart tilbage…

Tirsdag d. 6. ved 7-tiden fløj vi fra Kuala Lumpur og vi landede planmæssigt i Manilas Clark-lufthavn fire timer senere. Herfra var der et par timers buskørsel ind til Manila, hvorefter vi tog en taxi resten af vejen til hotellet. I Manila opdagede vi ret hurtigt, at det vi havde læst om Manilas heftige trafik bestemt ikke var overdrevet. Der er rigtig mange køretøjer af alle slags og de kører hulter til bulter i meget tæt køkørsel. Og bilisterne er eksperter udi den ædle kunst at skifte bane hele tiden, skære ind foran andre og forhindre andre i det samme. Selv små afstande tager meget lang tid. Og byen er på grund af trafikken slet ikke rar at være fodgænger i. Det lykkedes os dog at nå frem til hotellet, hvor vi fandt børnenes mormor Jette og moster Camilla, der var ankommet dagen før, og vi glædede os alle til at skulle væk fra Manila den følgende dag.

Onsdag d. 7. skulle vi flyve videre til øen Bohol. Denne gang skulle vi flyve fra Ninoy Aquino-lufthavnen, der lå kun ½ times taxi-kørsel fra hotellet. Vi ankom til lufthavnen i god tid, men fandt efterhånden ud af, at vores fly var et par timer forsinket. Afsted kom vi dog, og efter en kort flyvetur på en times tid, landede vi i lufthavnen i Tagbilaran på Bohol. En lufthavn, der var et studie i, hvor lille og simpel en lufthavn kan laves. Derpå videre til vores første destination, hvor vi skulle være nogle dage alle seks – et sted, der hedder Nuts Huts, som ligger et godt stykke uden for alfarvej. Der er to måder at komme dertil på. Den ene er at finde en lille båd, der kan sejle en et par kilometer op af Loboc-floden fra Loboc. Den anden måde er at tage en bus eller lign., men den sidste kilometer må man gå, da der blot er en humplet og ujævnt jordvej og for enden af denne ”vej”, skal man klatre 277 trin ned ad en trappe. Den dag vi ankom, valgte vi flod-vejen – og den løsning valgte vi også, da vi skulle derfra, da 277 uregelmæssige trin, 1 kilometer muddervej opad og vores ca. 80 kilo bagage bare ikke virkede som en tiltalende cocktail.

Bortset fra lidt besvær med at komme til og fra, ligger Nuts Huts et utroligt fascinerende sted. Vi troede, vi i Thailand havde været i junglen og oplevet, hvad jungle og regnskov er, men der var et helt andet liv her. Om natten var der utroligt mange lyde fra frøer, insekter, gekkoer m.v. – et langt mere mangfoldigt lydbillede, end hvad vi hidtil har oplevet. Og ordet regnskov har også fået en helt anden mere bogstavelig betydning: Vi har haft regnvejr, som vi ikke har set det før: Det kommer ret pludseligt og så regner det altså! Vi var på Nuts Huts fire dage. De første tre dage var der alle dage byger, og den fjerde dag, hvor vi skulle afsted, var der bare vedvarende regn! Så stierne omkring hytterne blev efterhånden til det rene mudder. Det betød rigtig meget vasketøj…

Fredag var vi på en lille udflugt ud i lokalområdet: Vi tog de 277 trin i etaper: For at komme til Nuts Huts restaurant skulle man nemlig bestige de første 122 trin. Efter morgenmaden fortsatte vi så de sidste 155 trin op og videre ad jordvejen, for at komme op til landevejen. Her tog vi en lokalbus, hvilket i sig selv var en oplevelse – både for os og for de lokale i bussen… Vi kom til en sommerfuglehave, hvor de udklækkede og fremviste sommerfugle. Man kunne følge alle trin lige fra æg til larve til puppe og selvfølgelig også se mange forskellige slags sommerfugle. Der er åbenbart mange sommerfugle, der er endemiske for Filippinerne og endda nogen, der er endemiske for Bohol. Men hvorfor skulle der ikke også være det – det var jo i første omgang de flere hundrede endemiske fugle, der fik vores øjne op for Filippinerne. Efter at have besøgt sommerfuglehaven gik vi ind til den nærliggende by, Bilar, og fik købt lidt frugt på det lokale marked, inden vi begav os på en tur gennem nogle rismarker. Der var mange lokale børn, der var meget interesserede i os, især pga. vores børn og så Jacobs højde, som de rundt omkring herovre er meget interesserede i… Efter lidt tid begyndte det at dryppe lidt, og vi besluttede os for at vende hjemad, men lige da vi blev sat af bussen for at gå det sidste stykke til Nuts Huts åbnede himlen sig igen – og nej, hvor blev vi våde! Og som altid i den situation lå regnjakkerne i rygsækken hjemme i hytten – der var jo blå himmel om morgenen!

Selv om Nuts Huts ligger ”midt ude i junglen”, gør den lokale turistindustri desværre sit bedste for at spolere dette billede. En sejltur på Lobocfloden er tilsyneladende en af de store attraktioner for turisterne i området. Og mange af disse sejlture foregår på pramme, der er bygget om til flydende restauranter, hvorfra der bliver spillet høj musik under sejlturen. Langs floden er der stillet lamper op – de er tændt i et par timer efter solnedgang og skifter mellem alskens kulørte farver. Suk…

Den sidste tid på Nuts Huts blev uden de store udflugter, da vejret ikke lige indbød til det. Søndag gik turen videre til øen Panglao (der er forbundet med Bohol med en bro), hvor vi er nu. Her er der en dejlig hvid sandstrand, flotte koralrev og – foreløbig – ikke helt så meget regn som ved Nuts Huts…

Og så oplevede Rikke et jordskælv, mens vi var på Nuts Huts! Hun syntes i hvert fald at hele hytten pludselig rystede, men vi andre, der stod på jorden, kunne ikke mærke noget. Så det var med stor fryd, da hun senere fandt en artikel i en lokal avis: “Earthquake shakes eastern Bohol”! Og det passede oven i købet med tidspunktet.

Og navnet Nuts Huts… Tjaaa, jeg ved det ikke, men måske har det noget at gøre med at der er rigtig mange kokospalmer, hvilket medfører, at der med jævne mellemrum lyder nogle ordentlige brag eller plask, når en kokosnød falder ned på jorden eller i floden…

Nat i lufthavnen i Kuala Lumpur...

Nat i lufthavnen i Kuala Lumpur...

Jeppe slapper af på Nuts Huts.

Jeppe slapper af på Nuts Huts.

Udsigten fra vores ene hytte på Nuts Huts.
Udsigten fra vores ene hytte på Nuts Huts.
Camilla på restauranten på Nuts Huts.

Camilla på restauranten på Nuts Huts.

Nogle af de mange trapper...

Nogle af de mange trapper...

Udsigten fra toppen af Nuts Huts.

Udsigten fra toppen af Nuts Huts.

Jeppe og Camilla ser på sommerfugl.

Jeppe og Camilla ser på sommerfugl.

Reklamer

En kommentar to “Turen til Bohol – Nuts Huts”

  1. Bente Brandt Says:

    Kære allesammen
    Ih hvor I oplever – det var dejligt at høre fra jer igen.
    God ferie fortsat – her er alt vel.

    Hilsen Bente

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s


%d bloggers like this: